Løbbinding er en gammel kurvefletningsteknik, der har været brugt i tusinder af år. Teknikken er stadig den samme – og den kan bruges til at lave større eller mindre kurve, dækkeservietter, bordskånere, tasker, krukker osv.
Ved løbbinding bygges kurven op over en "sjæl", som kan være et reb, papirsnor osv. Det skal bare være et lidt stift materiale, i gamle dage brugte man et bundt græsstrå. Garn, stof eller andet materiale vikles rundt om sjælen, som dermed dækkes. Garnet eller stoffet kan vikles i mange forskellige mønstre og bliver den ydre og indre del af kurven.
Der skelnes mellem åben og lukket løbbinding. Stråbinding er normalt en åben løbbinding, så det materiale, sjælen (strået) er lavet af, er synligt.
Lukket løbbinding betyder, at man ikke kan se det materiale, sjælen er lavet af, fordi garnet er viklet ret tæt. Det er den teknik, Hanne bruger.
Løbbinding er måske den langsomste, men også en af ​​de hyggeligeste kurvefletningsteknikker. Det handler om at lege med farver og former, mønstre og materialer.